Select Page

GRAFISK DESIGN OG VISUEL IDENTITET LEVERET TIL MOLEN I FAABORG

 

Flere foretrækker at få deres mad leveret. Men der er kamp om opmærksomheden hos de kræsne og bekvemmelige danskere. Derfor er et veleksekveret koncept afgørende,
hvis der skal varer i den online indkøbskurv.  

 Jeg har fået en ny kunde på krogen. Nordfra er navnet, der sælger færøsk fisk fra deres base på havnen i Faaborg.

 Firmaet kontaktede mig for at få hjælp til at udvikle deres grafiske dna og søsætte deres webshop, så de for alvor kunne træde ind på det voksende marked for e-commerce. 

 

Jeg trawlede gennem markedet af konkurrenter og orienterede mig omkring Færøerne og de stolte og stærke traditioner for fisk. Vidste du for eksempel, at man aldrig er mere end fem kilometer fra havet på Færøerne – uanset hvilken af de 18 klippefyldte øer, du befinder dig på? Fisk er derfor ikke bare en naturlig del af det nordiske køkken nord for Danmark. Det er en stor del af deres liv.

Netop historie er vigtigt, når du skal kommunikere dit brand – og ikke mindst kommunikere, hvad der adskiller dit brand fra andre. I Danmark findes der allerede andre aktører, der sælger friske fisk til indbakken. Men ingen der gør det med fisk fra Færøerne. Derfor var det essentielt, at vi fik styrket dén markør og ordret tilføjede ”Fisk fra Færøerne” i formidlingen.

Jeg tog også en tur tilbage i historien og ned i det nordiske formsprog for at finde de rette elementer til logo. Farverne hentede jeg direkte fra det friske, rene, blå hav, det Færøske flag og de rå klipper.

”On-line” blev hurtigt en darling, fordi den både refererer til online handel og fiskeri – med et smil. Humor er i øvrigt et effektivt element, hvis du gør det raffineret i forhold til din målgruppe. Kunderne husker ikke altid dit produkt, men derimod den oplevelse, du giver dem i hele den digitale købsrejse.

 Bonusinfo: Nordfra leverer i dag fisk til faste kunder i hele Danmark. Restaurant Koks på Færøerne serverer nu fisk fra Nordfra på tallerkenen, der har landets eneste Michelin stjerne.

citatpng 

OPGAVEN OMFATTER:

LOGO

IDENTITET & GRAFISK DESIGN

EMBALLAGE

GAVEKORT

FLYERS

FACEBOOK